Skip to content
FOF Sønderjylland Lone Bollman Insekter på strik

Insektbroderi på strik

Giv nyt liv til dit strik med et insekt i 5 frie sting.
Alle kan deltage, også dig som aldrig har broderet før eller dig, som er mere øvet og ønsker ny inspiration i hyggeligt samvær med andre kreative. Du har strik, som du vil forny med et personligt og unikt broderi. Eller du har fået en plet på din yndlingsbluse, som du vil dække med en bi. Du vælger en guldsmed, bi eller sommerfugl til dit broderi.

Du lærer:
5 frie broderisting, som du kan bruge i det uendelige 
Hvordan du overfører dit motiv til strik
Hvor du finder motiver
Hvilke garner og nåle du kan bruge
Nyttige tips og tricks

Efter workshoppen kan du trykt brodere videre hjemme, lade dig fordybe i frie sting og give nyt liv til dit strik.

Medbring
Strik til at brodere på f.eks. en trøje, vest, sokker, vanter, hue eller en strikkeprøve i glatstrikning min. 10 cm x 10 cm. 
Rester af dine strikkegarner.
Saks, papirsaks, kuglepen, papir, målebånd.
Evt. broderinåle, hvis du har ellers kan de købes på kurset.

Du får udleveret undervisningsmateriale på papir til at tage med hjem.
Underviseren medbringer insektmotiver, som du vælger ud fra, samt et broderet stingleksikon og modeller til inspiration.
Hun har garn, nåle og overføringsmaterialer med, som du kan købe af.

Vi ses til krible krable med nål og tråd i et hyggeligt fællesskab.

Information

  • Dato 16.06.2024-16.06.2024
  • Adresse FOF, Kasernen, Sønderborg
    Gerlachsgade 5C, 5
    6400 Sønderborg
  • Bemærkninger Denne workshop er udbudt af foreningen Garn uden Grænser, hvorfor FOF’s sædvanlige betalingsbetingelser ikke er gældende. Købet er bindende og billetten kan ikke refunderes. Vær opmærksom på, at du skal have armbånd for at kunne deltage i Strikkefestivalens aktiviteter. Læs mere på www.garnudengraenser.dk.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 16.06.2024 13:00-16:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Lone Laursen Bollmann
FOF Sønderjylland Lone Bollmann

Lone Laursen Bollmann

Jeg giver gerne min passion til frit broderi videre. Jeg har mange års undervisningserfaring, så du er i trygge hænder. Jeg forstår at give glæden ved broderiet og min viden videre og deler gerne ud af idéer og inspiration såvel til nybegynderen som til den øvede. Jeg har en solid faglig og håndværksmæssig ballast. I forbindelse med Trapholts broderiprojekt, Grænseløse Sting, blev jeg valgt som samarbejdspartner og fik samlet 45 kvinder, som bidrog med deres broderier. Jeg er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium og billedkunstlærer fra Haderslev Seminarium - desuden efteruddanner jeg mig løbende. 

www.lonesbroderi.dk.