Skip to content
FOF Sønderjylland Freja Hoffgaard Strik en hue af garnrester

Strik en hue af garnrester

Velkommen til min workshop "Strik en hue af garnrester".

Her vil jeg dele min passion for strik med rester og vise dig alle mine hemmelige teknikker og tricks.

Vi vil dykke ned i:
Hvordan du rammer strikkefastheden, når du arbejder med rester.
Forskellige teknikker til farve- og garnkombinationer.
Hvordan du binder og hæfter enderne på smukke og holdbare måder.
Bygningen af det ultimative garnlager, der vil inspirere dig til at strikke med og få brugt dine rester.

Efter oplægget griber vi strikkepindene og går i gang med at skabe vores Reste Huer. Jeg har masser af garn med, og vi vil lege med "reste-nøgler" og strikkeprøver. Sammen finder vi det perfekte garnmatch og øver os i kunsten at strikke knuderne på bagsiden.

Efter workshoppen tager du ca. 100 gram garnrester med hjem og opskriften på min populære "Ekstra Chunky Hue" som du kan strikke færdig derhjemme. 
Glæd dig til en inspirerende workshop med masser af tid til spørgsmål, strik, samtaler og hygge!

Medbring
Rundpind på 40 cm der er 8 eller 10 mm tyk (hvis man er glad for magic loop kan man også bruge en længere pind).
En lille saks.

Du kan deltage i workshoppen uanset erfaring, du skal blot kunne strikke ret og vrang.

Information

  • Dato 15.06.2024-15.06.2024
  • Adresse FOF, Kasernen, Sønderborg
    Gerlachsgade 5C, 5
    6400 Sønderborg
  • Bemærkninger Denne workshop er udbudt af foreningen Garn uden Grænser, hvorfor FOF’s sædvanlige betalingsbetingelser ikke er gældende. Købet er bindende og billetten kan ikke refunderes. Vær opmærksom på, at du skal have armbånd for at kunne deltage i Strikkefestivalens aktiviteter. Læs mere på www.garnudengraenser.dk.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 15.06.2024 14:00-17:00 FOF, Kasernen, Sønderborg
FOF Sønderjylland Freja Hoffgaard

Freja Hoffgaard

Hej! Mit navn er Freja, og jeg er ikke bare en strikker, jeg er en vaskeægte garnreste-nørd! Min strikkeeventyr begyndte i mine barndom, hvor min mor introducerede mig til at strikke med sine skatte af garnrester. Jeg blev hurtigt forelsket i at blande farver og kvaliteter for at skabe noget helt unikt. Min første kreation var et tørklæde til min mor som stadig er i brug i dag, mere end 20 år senere.

For tre år siden tog jeg en beslutning om kun at bruge rester i mine projekter. Siden da har jeg ikke købt nyt garn.
Jeg har udviklet opskrifter, der lader dig udtrykke din kreativitet med garnrester. Strikn med rester er ikke bare en måde at spare penge på, det er en kreativ udfordring, der får dig til at se værdi i det, andre måske ser som affald. Det er også en skridt mod mere bæredygtig strik.