Er du vild med at finde på historier, skabe karakterer og forsvinde ind i andre verdener? Så er denne skriveworkshop noget for dig!
“Fortæl din egen historie” er en intensiv og inspirerende weekend-workshop for unge fra 15 år, der elsker at skrive fiktion – eller gerne vil i gang. Over to dage dykker vi ned i alt fra idéudvikling og karakteropbygning til dialog, miljø og plot. Gennem kreative skriveøvelser, sparring og fællesskab får du redskaberne til at udvikle dine egne fortællinger – og modet til at dele dem.
Du behøver ikke have skrevet en roman i forvejen – bare du har lysten til at skrive og fantasien i behold!
Kom og vær med – måske starter din næste historie her!
Workshoppen ledes af Janni Olesen; forfatter, underviser og skriveglad formidler.