
Hvordan taler man om døden – og den tid, der går forud – på en måde, der skaber forståelse og nærvær? I dette tankevækkende foredrag inviteres du med ind i tilblivelsen af antologien Trædesten – på kanten af livet, et samarbejde mellem Støtteforeningen for Hospice Sydvestjylland og Forlaget Læselyst.
Tre af hovedkræfterne bag bogen deler deres perspektiver:
Gertie Baungaard, formand for støtteforeningen og med mange års erfaring fra hospiceområdet
Egil Hvid-Olsen, præst og redaktør på Forlaget Læselyst
Læs mere
Gert Barslund, psykolog og sangskriver
Sammen fortæller de om bogens rejse – fra idé til færdig udgivelse – og om de temaer, der binder livets begyndelse og afslutning sammen.
Foredraget byder på oplæsning af udvalgte tekster og visning af de tilhørende kunstværker. Nogle af teksterne er blevet omsat til sange, som deltagerne får mulighed for at synge med på. Musikken åbner for nye måder at tale om sorg, håb, kærlighed og forsoning.
Aftenen afsluttes med en fælles dialog, hvor deltagerne kan dele refleksioner og erfaringer.
📍 Sted: Kultur & Fritidshuset, Esbjerg
🤝 I samarbejde med: FOF Vest og Kultur & Fritidshuset, Esbjerg
☕ Der kan købes kaffe og kage
Antologien Trædesten – på kanten af livet samler tekster, billedkunst og musik fra nogle af Danmarks mest markante stemmer – bl.a. Ida Jessen, Ulrik Gräs, Jacob Haugaard, Pia Tafdrup og Tal R – i en bevægende helhed om livets sidste kapitler.
