Gå til indhold
Indlæser kursusliste

Madlavning

Madlavning for familier, børn og unge

Dufte, smag og gode grin. Det er ingredienserne i vores madlavningshold for familier.

Hos FOF Aftenskolen kan I tage på kulinariske eventyr, hvor børn og voksne lærer at lave mad side om side. Her handler det ikke kun om opskrifter, men om fællesskab, nysgerrighed og glæden ved at skabe noget sammen.

På vores madkurser for familier kan I udforske smage fra hele verden, lave lækre desserter, bage brød eller kaste jer ud i sjove madprojekter, der får det til at dufte i hele køkkenet. Underviserne guider jer gennem processen med tålmodighed og humor – og sørger for, at både små og store kokke får lov til at prøve kræfter med køkkenets mange muligheder.

For børn og unge, der gerne vil lære at lave mad selv, tilbyder vi kurser, hvor de får styr på køkkenets grundprincipper og samtidig får en smag for kreativitet og sund madlavning.

Uanset om I laver pastaretter, sushi, kager eller sunde snacks, handler madlavning hos FOF Aftenskolen om at dele oplevelser, styrke samarbejdet og tage gode minder og måske lidt opvask – med hjem.