Motion for gravide
Træning med fokus på krop, styrke og ro
Når kroppen forandrer sig under graviditeten, kan bevægelse gøre en stor forskel. Hos FOF Aftenskolen kan du deltage i motion for gravide og opleve, hvordan træning styrker kroppen, giver energi og skaber ro i både krop og sind.
Vi tilbyder et bredt udvalg af hold som graviditetstræning, fit før fødsel, gravid bevægelse, gravidyoga, aqua fit for gravide og varmtvandstræning for gravide. Øvelserne styrker bækken, ryg og kropsholdning, forbedrer kredsløbet og hjælper dig med at bevare energien.
Undervisningen er skånsom og tilpasset graviditeten og vores undervisere er erfarne og møder dig med omsorg og viden, så du trygt kan træne i takt med din krop.
Her handler det ikke om præstation, men om at have det godt, mens du forbereder dig på det nye liv, der venter.