Foto og video
Fang øjeblikket og lær teknikken bag det gode billede
Vil du lære at tage skarpere billeder, skabe flotte kompositioner eller optage film med et professionelt udtryk?
Hos FOF Aftenskolen finder du kurser i foto og video for både begyndere og øvede, hvor du lærer at bruge kameraet som et kreativt redskab, hvad enten du fotograferer med mobil, spejlrefleks eller videokamera.
På vores fotokurser lærer du at arbejde med lys, perspektiv og billedkomposition, så du kan fortælle historier med dine billeder. Du får praktisk erfaring i billedredigering og efterbehandling. Du lærer at få det bedste frem i dine motiver lige fra portrætter og landskaber til stemningsbilleder og events.
Vil du hellere arbejde med bevægelse og lyd? På vores videokurser kan du lære at planlægge, optage og redigere film, fx i Adobe Premiere Pro, så du kan skabe levende fortællinger til sociale medier, præsentationer eller hobbyprojekter.
Underviserne hos FOF Aftenskolen deler ud af både faglighed og erfaring og guider dig trin for trin gennem teknikken, så du får styr på det praktiske – men også mod på at udfolde din egen kreative stil.