Skip to content

Leder du efter hold med start efter 1. juni 2024? Vi fusionerer med FOF København og får ny hjemmeside.

Læs mere her.
Etapevandring fra Viborg mod Rom

Etapevandring fra Viborg mod Rom

Etapevandring fra Viborg mod Rom

Fra Viborg mod Rom - en etapevandring!
Hvordan får man den skrupskøre ide at tage på etapevandring fra Viborg til Rom? Vidste du, at Europa har et meget fint netværk af vandrestier og at Caminoen langt fra er den eneste pilgrimsrute?

Dorthe Carlsen har vandret de første 2000 km på sin "gå-tur" til Rom. I foråret 2024 regner hun med at være gået igennem Schweiz og være tæt på Milano. I efteråret 2024 eller foråret 2025 er planen at stå i Rom.

Mange af os har travle og stressede liv. Så hvordan er det at skifte en hverdag med et travlt liv med arbejde, børn og et aktivt fritidsliv ud med et liv, hvor man intet andet skal end at sætte det ene ben foran det andet og alene tænke på om man kan finde et godt sted at spise sin medbragte madpakke? Hvor ’plejer’ erstattes med modet til at turde. Kom og bliv inspireret og få muligheden for at stille spørgsmål omkring alt det praktiske.

Hør også historier om pudsige møder bl.a. med en naturist-vandrer langt inde i en skov, refleksioner over stress og mangel på samme, mennesker og fantastiske steder i Europa. Får sjælen tid til at indhente en? Får man fundet sig selv på ruten, eller finder man først svar på livets store spørgsmål, når man kommer tilbage til virkeligheden? 

Om 
Dorthe Carlsen har en lang karriere i mediebranchen. Hun har i 17 år arbejdet bag skærmen i DR, været ansvarshavende chefredaktør på gratisavisen Urban og chefredaktør og direktør på bl.a. Århus Stiftstidende. Siden 2020 har Dorthe vendt op og ned på sin karriere og arbejder i en skovbørnehave i Humlebæk. Det bedste arbejde nogensinde, som hun siger.