Skab unikke underlag med limteknik og lav smukke, anderledes, sjove og bæredygtige juledekorationer, dør- og adventskranse m.m.
Vi bruger grenafklip, græsser, staudefrøstande, blade og meget mere – helt enkelt – klip, lim og dekorer.
Første gang laver vi underlagene. Anden gang dekorerer vi underlagene.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 12.11.2024 | 19:00-21:45 | Fraugde Fritidscenter | Lone Thuesen |
2 | Tirsdag 26.11.2024 | 19:00-21:45 | Fraugde Fritidscenter | Lone Thuesen |
Lone har undervist i blomsterbinding siden 1997. Udover at undervise hos FOF, har hun også erfaring med undervisning på Kold College, hvor hun har undervist siden 2009 og laver indimellem opgaver som freelancer.
I undervisningen lægger hun meget vægt på de grundlæggende teknikker og anvender helst naturens og havens materialer - og krydrer hertil med lidt sjove og anderledes effekter.
Lone lægger vægt på, at kursisterne bruger de materialer, der er lige ved hånden.