Skip to content
engelsk-fof-odense

Engelsk B2 - Brush-up

Selvstændig sprogbruger

Dette kursus er en fortsættelse af B1 og henvender sig til dig, der ønsker at opnå større sikkerhed med det engelske sprog og udvide kendskabet til engelske forhold inden for kultur, politik, samfund og historie.

Du kan på dette niveau forstå længere, sammenhængende tale og ordudveksling på engelsk standardsprog talt i et almindeligt tempo, forudsat at emnet er kendt. Du kan desuden læse og forstå moderne noveller og lettilgængelige romaner og artikler om aktuelle emner. Du kan frit og utvungent deltage i diskussioner på engelsk om almindelige emner og udtrykke din mening på et almindeligt standardsprog.

Undervisningen

Kurset lægger vægt på de kommunikative færdigheder, som forbedres gennem f.eks. dialoger, spil og diskussioner på engelsk. På dette kursus inddrages artikler, litterære tekster og multimedia som understøttende materiale. Den engelske grammatik inddrages efter behov. 

Målet for dette kursus er at sætte dig i stand til at kommunikere afslappet på engelsk i dagligdagssituationer og deltage utvungent i diskussioner på engelsk om almindelige kendte emner på et almindeligt standardsprog.

Der oplyses om undervisningsmateriale ved 1. mødegang.

 

Information

  • Dato 29.05.2024-26.06.2024
  • Adresse FOF Kochsgade 31 D
    Kochsgade 31 D
    5000 Odense C
  • Lokale Lokale ekstra
  • Bemærkninger ”Brush up your English skills” – et intensivt kursus for dig, der er øvet i engelsk (B2-C1). Kurset løber over 4 uger. Dette kursus er for dig, som har modtaget engelskundervisning før, og som har arbejdet med engelsk grammatik før. Du har måske ikke brugt engelsk i en årrække, eller oplever, at du mangler ord for dét, du vil fortælle. Du har måske fået ”dårlige vaner” med at blande grammatiske tider sammen, eller kommer til at oversætte direkte fra dansk til engelsk. Kurset vil give dig mulighed for at banke rusten af dine engelskkundskaber og give dig værktøjer og ordforråd, som matcher hvor du er i dag. Kurset vil fokusere på at genopfriske og finpudse dine allerede eksisterende engelskkundskaber. Vi fokuserer på præcision, korrekthed, udtale og gennemslagskraft i din præstation på engelsk. Der skal være noget, som er specifikt relevant for dig – hver gang. Det sikrer vi ved, at du har ca. 5-10 minutter pr gang til at fortælle om noget, som betyder noget for dig. Du behøver ikke at bruge meget tid på forberedelse, da vi hjælper dig med ord, der mangler og faste udtryk og vendinger. Det vigtigste er, at du hver gang får et lille område, som du er fortrolig med, og som du får ord og vendinger til at beskrive præcist på engelsk. Der er mulighed for at du kan fokusere på fagligt engelsk i din ”tid” hver gang, men alle emner kan bruges: hobbyer, interesser, en god bog du har læst, en film, et sted du holder af, en oplevelse du har haft osv.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 29.05.2024 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 D Rikke Skaanes
2 Onsdag 12.06.2024 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 D Rikke Skaanes
3 Onsdag 19.06.2024 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 D Rikke Skaanes
Se alle Se færre

Rikke Skaanes