Træd ind i det nye år med ro, nærvær og fornyet energi på Nytårs Yin Yoga Workshop i Herning. Januar markerer en ny begyndelse – og denne workshop er skabt til dig, der ønsker at starte året på en blid og mindful måde. Efter en travl december og et hektisk nytår giver Yin Yoga dig tid til at lande i kroppen, slippe spændinger og finde ro i sindet.
Yin Yoga er en stille og fordybende praksis, hvor du opholder dig i dybe, blide stræk i 3-5 minutter ad gangen. Det stimulerer bindevævet, beroliger nervesystemet og skaber en følelse af indre balance. Her handler det ikke om at yde, men om at give slip – og skabe plads til nyt overskud og energi i kroppen.
Workshoppen er perfekt for både begyndere og øvede, der ønsker at starte året med et roligt fokus, bedre kropsbevidsthed og en følelse af fornyet klarhed.
Som deltager på workshoppen vil du:
Give kroppen en blid og rolig start på året
Finde indre ro og slippe spændinger
Genopbygge energi efter jul og nytår
Opleve dyb afspænding og fornyet balance
Praktisk information:
Medbring: Yogamåtte, 1-2 tæpper, 1 yogablok samt et par lune sokker.
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Tirsdag 06.01.2026 | 18:15-19:45 | FOF Kursuscenter | Michelle Mylius Jor |
Har mere end 20 års erfaring med undervisning og vejledning i krop, kost og sind.
Jeg er en ildsjæl, der brænder for at hjælpe andre til at få det bedre både fysisk og mentalt. Min undervisning er også naturligt præget af mine mange kompetencer.
Bevægelse er en naturlig del af min hverdag. Jeg er især stor fan af pilates og yoga, der for mig er forbundet med bevidsthed, balance, ro, kærlighed og liv.
Når jeg underviser, er det min mission at skabe livsglæde og ro i sindet. Jeg ønsker at give kursisterne tryg og glad undervisning med inspiration til selvkærlighed.
I 2014 tog jeg springet som fuldtidsunderviser, og FOF har været med fra starten. Det startede med pilates, og det er fortsat på programmet. Der er gennem tiden kommet mange flere hold på planen - også under FOF's faner.
Nu er der også hold i Skjern, Troldhede, Kibæk og Sønder Felding - Så vel mødt til endnu en skøn sæson.