Skip to content
Bagekursus med bælgfrugter | FOF Københavns Omegn

Bagekursus med bælgfrugter

Bagekursus med bælgfrugter

Prisen er inkl. råvarer

Vidste du, at bønner, linser og ærter kan bruges i bagværk? 100 gram bælgfrugt om dagen, sådan lyder et af de officielle kostråd. Bælgfrugter er kikærter, bønner og linser og er planterigets proteiner og skal erstatte en del af det kød, vi spiser i dag.

På dette kursus i bælgfrugternes selskab lærer du at bage brød, lave desserter og lækre snacks med et højt proteinindhold. Vi skal bage flutes og knækbrød med linser, romkugler og brownie med sorte bønner, chokoladebarer og konfekt med linser og chokolademousse på vandet fra kikærtedåsen.

Kurset er for alle, og du behøver ikke at være rutineret i at lave mad i forvejen.