Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Kend din designklassiker

Kend din designklassiker

Kend din designklassiker

Få et overblik over dansk designhistorie fra 1900-2025, når vi dykker ned i en række designklassikere af ikoniske designere som Arne Jacobsen, Nanna Ditzel, Verner Panton, Henrik Vibskov og Cecilie Manz. Vi ser på lamper, møbler, service og mode, og undersøger, hvordan tidernes skiften og samtidens forhold til tradition og fornyelse afspejles i designet.

Vi starter med Kaare Klint-skolen, der forenkler former og forbedrer funktion, og bevæger os videre til Gunnar Aagaard Andersen og andre postmoderne designere, der bryder med reglerne og ser eksperimentet som det essentielle. Fra Bauhaus-inspiration og snedkertradition til popkunst og postmodernisme tager vi dig gennem designets udvikling, frem til nutidens udtryk præget af geometrisk minimalisme, globalisering og bæredygtighed.

Dansk design har haft en international indflydelse siden midten af 1900-tallet – hvad er hemmeligheden bag dets sejlivede succes?

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag