Alle aktiviteter med undtagelse af FVU aflyses t.o.m. 7. februar.
Læs mere herAlle aktiviteter med undtagelse af FVU aflyses t.o.m. 7. februar.
Læs mere herEr dit barn glad for at udfolde sig kreativt? Vi har masser af kreative kurser og tegneworkshops i ferierne for tegneglade børn i København og omegn. Lad dit barn slippe kreativiteten løs på et af vores kurser – og bliv den glade modtager af de færdige produkter!
På disse kurser deltager børnene uden forældre, men vi tilbyder også en masse familieaktiviteter, hvor både børn og voksne er med – se vores kreative værksteder for familier her.
Prøv fx kurset i Manga-tegning, hvor børnene lærer at tegne tegneseriefigurer i den japanske manga-stil. Undervisningen fokuserer på, hvordan man opbygger en figur, og der vil blive fortalt om tegning, tegneserier og manga. Børnene er selvfølgelig med til at bestemme, hvad de vil tegne. Også en oplagt aktivitet i vinterferien, sommerferien og efterårsferien.
På vores tegnekurser og tegnecamps for børn lærer børnene forskellige tegnemetoder og grundteknikker. Vi laver tegneøvelser og leger med skygge, perspektiv og lys. En sjov måde at få nye tegnefif og møde nye kammerater!
På vores malekurser dykker vi ned i farvernes univers og undersøger maleriets mange muligheder sammen. Gennem kreative og eksperimenterende øvelser lærer vi om maleriets grundlæggende teknikker og farveteori.
Eller prøv vores billedkunstkursus for børn. Her slipper vi fantasien løs, når vi leger med forskellige udtryksformer, fx billeder, collager, papmache og perspektivtegning.
Vi tilbyder kreative kurser for børn og unge i København, Valby og Kgs. Lyngby. Du kan se alle kurserne herunder. Har du spørgsmål, besvarer vi dem altid gerne på tlf. 4596 0100 eller e-mail adm@fofkbh.dk.