
FOF København og Nordsjælland
Eksperimentel akvarel
Slip det kreative legebarn fri og oplev akvarellens magi. På dette kursus arbejder du eksperimenterende med farver, lag og utraditionelle redskaber – og skaber stemningsfulde billeder med få midler og stor frihed.
På kurset finder vi det kreative legebarn frem, for når det fugtige akvarelpapir får tilsat farvepigmenter, dukker nye og ofte overraskende billeder frem. Vi skaber spændende strukturer og lærer at arbejde i lag med masker og skabeloner - også uden pensel, men med svamp, genbrugsplast og køkkenrulle!
Efter kurset kender du til principperne om at arbejde i lag, at lade farven løbe og at bruge andre medier end maling med pensel. Og du vil kunne skabe flotte billeder med få midler.
Du behøver ikke være supergod til at male eller tegne, hvis bare du synes akvarel er fantastisk.