Glæd dig til efterårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 22. juni (bemærk ny dato).
Glæd dig til efterårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 22. juni (bemærk ny dato).
Den engelsk-israelske tv-kok og restaurantejer Yotam Ottolenghi er verden rundt kendt for sine mange kogebøger med israelsk-, mellemøstligt- og middelhavs-inspireret mad.
Yotam Ottolenghi er ikke selv vegetar, men mange af hans opskrifter er vegetariske, og det er netop dem, vi skal fokusere på til dette sommerkursus. Ottolenghis mad kan virke uoverskuelig og tidskrævende at gå i gang med selv, fordi der er mange forskellige opgaver og håndteringer undervejs, men det er ikke vanskeligt, og der er meget at vinde ved logistisk planlægning.
Vi laver en fuld middag, som vi afsluttende nyder ”family style”.
Kurset er for både vegetarer og dig, som blot ønsker inspiration til kødfrie dage. Kurset er også velegnet til dig, som ikke tåler gluten, da de fleste rettet tilberedes uden gluten. Kontakt underviseren på forhånd, hvis du har glutenallergi.
Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, forklæde og 2-3 bøtter til evt. madrester.
Råvarer er inkl. i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.
Har du tidligere været deltager, er du velkommen på en af de andre workshops med underviser Jacob Hasle, underviseren har forskellige opskrifter på menuen og vil tage højde for dette.