Skip to content

Vi er glade for at kunne genåbne fra den 17. januar! Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere her.
Tag et kursus i garnfarvning hos FOF Nordsjælland

Garnfarvning 1

Garnfarvning 1

Farv dit eget garn i mikrobølgeovn med forskellige sjove teknikker. Kom og lær at farve dit eget garn på en kreativ og nem måde. Garnet dryppes med en eller flere farver, puttes få minutter i mikrobølgeovnen, vaskes og så er det færdigt. Holdet er for begyndere. 

Du vil lære forskellige teknikker som håndfarvning, tone-i-tone farvning og flerfarvet garn. Du får fantastiske resultater og garn med hjem, som er lige til at gå i gang med. Du må påregne 400 kr. til materialeudgifter inkl. ca. 4 bundter garn pr. deltager, som afregnes direkte med underviser. Du har mulighed for at købe mere garn på dagen. 

Håndfarvning af garn er blevet meget populært i Danmark, og med dette kursus får du rig mulighed for selv at prøve det af derhjemme efterfølgende. Farverne hedder Acid-Dyes (silkemalingsfarver) og er de mest miljøvenlige garnfarver. Garnet varmebehandles i mikrobølgeovn i få minutter, så farven fikseres og ikke smitter af, da de er både vaskeægte og farveægte.

Kort før kurset modtager du en velkomstmail med en liste over ting, du bedes medbringe.