Skip to content

Impressionistisk maleri

Impressionistisk maleri

Fredag kl. 15 - 17:
Vi starter fredag med et besøg på Ordrupgaard (entré på 120 kr. er ikke med i kursusprisen), hvor vi ser museets enestående samling af fransk impressionisme. Mette Wille fortæller om impressionismen og gennemgår udvalgte kunstnere og værker med holdet.

Lørdag og søndag kl. 09.30 - 15:
Vi er i FOF-huset, hvor du vil få præsenteret metoder til maleri inspireret af den impressionistiske periode og skal arbejde med dine egne malerier. Du får udvidet dit kendskab til farver og farvernes indbyrdes forhold, malerteknikker og motivvalg. Underviseren kommer med fælles oplæg og vejleder den enkelte individuelt. Der er fokus på den enkelte kursists udvikling af sit eget personlige billedsprog.

Kursisterne medbringer selv pensler, lærreder og akrylfarver. Maleplader kan tilkøbes af underviser, og farveblyanter og farvekridt til skitser kan lånes.

Mette Wille er professionel billedkunstner og kunstformidler, arbejder til dagligt med kunst og kunstundervisning.