Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Succesfuld sheltertur til Tunø

Succesfuld sheltertur til Tunø

Den 7. maj 2022 drog 5 kvinder på tur til Tunø i trygt selskab med outdoor-underviser Stine Hessellund, for at trække stikket fra hverdagens mylder og finde ind til den indre ro i naturen.
Weekenden bød på eventyrskønne vandringer rundt på den lokale ø, med særligt fokus på personlig udvikling gennem nøje tilrettelagte øvelser i det fri. Deltagerne lærte at lave bål og tilberede mad over den åbne ild, som de senere sad og varmede sig omkring, med en kop dejlig varm kaffe. Senere trak de i soveposerne i de halvåbne shelters med kig ud over naturen og en frisk vind susende omkring ørene i nattens løb.

Morgenkaffen kunne deltagerne nyde til den smukkeste solopgang, før turen igen gik hjemad over vandet med nye naturoplevelser, ny energi og nye værktøjer til personlig udvikling i rygsækken.

Det var en rigtig glad og træt underviser vi fik hjem til FOF Sydøstjylland, som er klar til at drage afsted med 10 nye, modige kvinder den 21. maj!
Nåede du ikke at få en plads på et af disse ture, kan du se de kommende ture her.