Skip to content

Kontoret er gået på sommerferie, vi er retur ved telefonerne igen den 6. august. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. God sommer 🌞

Tilmelding til nyhedsbrev

Sprogø – unik oplevelse i Storebælt

Tag med på en eventyrlig dag på Sprogø, en fredet ø midt i Storebælt. Først på eftermiddagen og i tre timer viser vores lokalguide os rundt på Sprogø og fortæller om stedets spændende og uhyggelige historie. Vi hører også om, hvad der gør Sprogø unik og hvad der gør, at øen har været centrum i Danmarkshistorien. 

Øen blev udvidet i forbindelse med anlæggelsen af Storebæltsbroen og i dag har den et areal på 164 ha midt i Storebælt. Gennem 15.000 år er øen blev formet af isen, havet og mennesket. 

Vi lægger vægt på at give dig en oplevelse ud over det sædvanlige. Du får fortalt, hvad der gør Sprogø unik og vi giver dig forståelsen for, hvad der binder Nyborg og Sprogø sammen i centrum af danmarkshistorien. Sprogø har igennem tiderne spillet en central rolle i danmarkshistorien. Lige fra Valdemars Borg blev anlagt på Sprogø omkring år 1170 som en del af Danmarks forsvar mod Venderne, til vore tiders transportkorridor via Storebæltsforbindelsen.

Men ikke kun kongen på Nyborg Slot havde øje for Sprogøs fortræffeligheder. Grundet sin isolerede placering i Storebælt, har Sprogø givet liv til et helt enestående dyre- og planteliv, som ikke findes andre steder. 

   

Herudover har den danske stat brugt Sprogø til at adskille letfærdige og løsagtige piger og kvinder fra den anstændige del af befolkningen. Øen har fungeret som opdragelsesanstalt fra 1923 til 1963. Mange tragiske skæbner udsprang fra disse indespærringer, der i gennemsnit varede i cirka syv år. De blev anbragt på øen for at isolere dem fra den anstændige del af befolkningen. Sprogøs pigehjem var ikke et fængsel, men ingen magtede at flygte fra øen midt i Storebælt. I de knap 40 år pigehjemmet var i funktion, blev ca. 500 piger anbragt på hjemmet, som først blev lukket i 1961.
Bygningerne er ikke tilgængelige, men vi kan se dem udefra. 

Efter dagens oplevelse kører vi over Højbroen, retur til Fyn og videre til hjembyerne.

Inkluderet i prisen:

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • Moms og broafgift
  • 1 x Sprogø med lokalguide
  • 1 x sandwich (udturen)
  • Eftermiddagskaffe og småkage (hjemturen)
  • Repræsentant GIBA TRAVEL

Opsamling – afgang fra Sønderborg: 

Kl. 07.45 – Sønderborg Kaserne - hjemkomst ca. kl. 18.15 

Kl. 08.30 – Afk. 68 v/OK – Hammelev – hjemkomst ca. kl. 18.00 

Kl. 08.45 – Afk. 63, Bramdrupdam, Pendlerplads, Kolding – hjemkomst ca. kl. 17.45 

Kl. 09.15 - Fredericia Rema 1000, Strevelinsvej - hjemkomst ca. kl.17.15 

Kl. 09.30 - Afk. 58 B v/Middelfart (toiletbygningen) - hjemkomst ca. kl. 17.00 

Kl. 10.20 - Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6– hjemkomst ca. kl. 16.30 

Kl. 10.50 - Nyborg afk. 44 v/ Monarch Nyborg – hjemkomst ca. kl. 16.00 

 

Bemærk:

  • Turen egner sig ikke for dårligt gående eller kørestolsbrugere.
  • Teknisk rejsearrangør er GIBA Travel.
  • Turen udbydes i samarbejde med andre FOF afdelinger.
  • Ved framelding til ture og rejser er det den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser, der er gældende. Læs mere her
  • Der tages forbehold for trykfejl samt ændring i program. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 22.11.2025 09:15-17:15 Rema 1000 Erritsø (Fredericia), P-Plads Giba Travel

Giba Travel

GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser indenfor områderne kultur, velvære, opera, krydstogt og gourmet til et modent publikum. Rejserne er med oplevelser ud over det sædvanlige og med et højt fagligt indhold.

GIBA Travel benytter sig af erfarne rejseledere med en faglig viden indenfor området. »Det er ren forkælelse, godt tilrettelagte og varierede programmer«, siger mange, der har rejst med GIBA Travel siden begyndelsen. – Og noget er der om snakken! GIBA Travel mener, at alle engang imellem har brug for at blive forkælet på den ene eller anden måde:

Få fast chauffør, udflugter med guider, kulinariske oplevelser, ny viden om kultur og historie, se og opleve noget, som du ikke finder andre steder. Noget der er skønt at glæde sig til, dejligt mens det varer, og rart at tænke tilbage på.

Vi glæder os til at udbyde ture og rejser sammen med FOF Sydøstjylland.