Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Fahads Forsamlingshus hos FOF København til Talk Town

Krænket – sådan taler man med hvide cis-kønnede mænd

FOFs Forsamlingshus: Krænket – sådan taler man med hvide cis-kønnede mænd

Se eller gense debatten med fokus på, hvordan man har de svære samtaler om identitetspolitik med sin svigerfar, onkel eller svoger. Vi talte dialogkaffe, udmattelse og killjoys i denne FOF og Monopolet-version af FOFs Forsamlingshus.

I panelet sad tegner, forfatter og filminstruktør Anders Morgenthaler, slowfashiondesigner og aktivist Sadaf Hayat, diversitets- og inklusionsrådgiver Marie Valentin Beck samt skuespiller og manuskriptforfatter Amelia Hoy.

Debatten var en del af festivalen Talk Town, som fandt sted den 25-27. maj 2022 på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Festivalen er en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme; et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring; et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog. Talk Town er talks, paneldebatter og workshops, krydret med sociale og kunstneriske events som koncerter, fællesspisninger og performances. Festivalen er gratis og åben for alle. Læs mere på talktown.dk og følg med på Instagram @talktown #talktown #talktown2022

Talk Town

Se debatten her: