Holdet er for dig, der er gravid i uge 18-40, og gerne vil træne kroppen - og især bækkenet - til fødslen.
Træning i vand er en ideel motion, når du er gravid, fordi vandets opdrift (du bliver næsten vægtløs), temperatur (ca 32-32 grader) og naturlige modstandskraft hjælper dig til at styrke kondition, smidighed, fleksibilitet og balance.
På holdet arbejder vi også med vejrtrækningsøvelser, afslapning og enkelte fødselsforberedende emner.
Er du i tvivl om du må træne i vand, er det altid en god ide at tale med din jordemoder eller læge inden du går i gang. Øvelserne i dette program er for alle gravide. Hvis der er øvelser som giver dig smerter, kan de undlades eller ændres – husk at du selv skal mærke efter i din egen krop.
Du er også velkommen til at kontakte mig din underviser Hanne Byth Nielsen.