Skip to content

Vi er i fuld gang med planlægning af den nye sæson. Nogle hold er allerede klar for tilmelding. Vi lægger løbende nye hold ud, så hold øje med hjemmesiden. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev

Sprogø

Sprogø

Tag med på en eventyrlig dag på Sprogø, en fredet ø midt i Storebælt. Først på eftermiddagen og i tre timer viser vores lokalguide os rundt på Sprogø og fortæller om stedets spændende og uhyggelige historie. Vi hører også om, hvad der gør Sprogø unik og hvad der gør, at øen har været centrum i Danmarkshistorien. 

Øen blev udvidet i forbindelse med anlæggelsen af Storebæltsbroen og i dag har den et areal på 164 ha midt i Storebælt. Gennem 15.000 år er øen blev formet af isen, havet og mennesket. 

Vi lægger vægt på at give dig en oplevelse ud over det sædvanlige. Du får fortalt, hvad der gør Sprogø unik og vi giver dig forståelsen for, hvad der binder Nyborg og Sprogø sammen i centrum af danmarkshistorien. Sprogø har igennem tiderne spillet en central rolle i danmarkshistorien. Lige fra Valdemars Borg blev anlagt på Sprogø omkring år 1170 som en del af Danmarks forsvar mod Venderne, til vore tiders transportkorridor via Storebæltsforbindelsen.

Men ikke kun kongen på Nyborg Slot havde øje for Sprogøs fortræffeligheder. Grundet sin isolerede placering i Storebælt, har Sprogø givet liv til et helt enestående dyre- og planteliv, som ikke findes andre steder. 

   

Herudover har den danske stat brugt Sprogø til at adskille letfærdige og løsagtige piger og kvinder fra den anstændige del af befolkningen. Øen har fungeret som opdragelsesanstalt fra 1923 til 1963. Mange tragiske skæbner udsprang fra disse indespærringer, der i gennemsnit varede i cirka syv år. De blev anbragt på øen for at isolere dem fra den anstændige del af befolkningen. Sprogøs pigehjem var ikke et fængsel, men ingen magtede at flygte fra øen midt i Storebælt. I de knap 40 år pigehjemmet var i funktion, blev ca. 500 piger anbragt på hjemmet, som først blev lukket i 1961.
Bygningerne er ikke tilgængelige, men vi kan se dem udefra. 

Efter dagens oplevelse kører vi over Højbroen, retur til Fyn og videre til hjembyerne.

Inkluderet i prisen:

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • Moms og broafgift
  • 1 x Sprogø med lokalguide
  • 1 x sandwich (udturen)
  • Eftermiddagskaffe og kage (hjemturen)
  • Rejseleder

Opsamling:

  • Kl. 10.15 – Fredericia, Rema 1000 v/ Strevelingsvej
  • Hjemkomst Fredericia ca. kl. 19.00

Bemærk:

  • Turen egner sig ikke for dårligt gående eller kørestolsbrugere.
  • Teknisk rejsearrangør er GIBA Travel.
  • Turen udbydes i samarbejde med andre FOF afdelinger.
  • Ved framelding til ture og rejser er det den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser, der er gældende. Læs mere her
  • Seneste frist for tilmelding er 01.09.23 kl. 12.00
  • Der tages forbehold for trykfejl samt ændring i program.