Skip to content
Kom med på 10 aktuelle udstillinger sammen med kunsthistoriker Alice Fanøe

10 aktuelle kunstudstillinger

10 aktuelle kunstudstillinger

1. C. A. Jensen
Med sit store talent for at fange personlighed og menneskelighed var C. A. Jensen den førende portrætmaler i den danske guldalder – indtil han faldt i unåde hos flere af sine kunder, der følte sig udleveret og gået for nær.
Mødested: Frederiksborg Slot. Hillerød.

2. Hovedstadens Historie
Særudstillingen med Paul Fischer var en af de 10 aktuelle udstillinger for fire år siden, men denne gang gælder det Københavns historie.
Mødested: Københavns Museum. Stormgade 18. 1555 Kbh V. Vi mødes ved billetsalget.

3. Kai Nielsen
Kai Nielsens store skulptur Vandmoderen i Glyptotekets Vinterhave er svær at overse. Udstillingen viser en række af hans øvrige værker og sætter dem i relation til den europæiske kunsthistorie. 
Mødested: Glyptoteket. Dantes Plads 7. Kbh V.

4. Jeg er ild og vand - Ursula Reuter Christiansen
Ursula Reuter Christiansen er en af de betydeligste kunstnere i Danmark. Hun søger svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi være mennesker i en verden, hvor håb og mod konstant udfordres af grusomhed og fortvivlelse.
Mødested: Arken. Skovvej 100. Ishøj.

5. I krig og kærlighed
De japanske træsnit blev, efter åbningen af Japans grænser i 1868, et skattet samleobjekt for kunstnere og museer i Europa. Samuraier og smukke unge kvinder i krig og kærlighed.
Mødested: Designmuseum Danmark. Bredgade 68. Kbh K.

6. Natten
Natten har altid optaget og fascineret den menneskelige fantasi. Her får vi et blik på natten som begreb og motiv set igennem danske kunstnere fra det sene 1700-tal til modernismen i det 20. århundrede.
Mødested: Øregaard Museum. Ørehøj Alle 2. Hellerup.

7. Koloristerne
Koloristerne er en af landets ældste kunstnersammenslutninger. Det fælles udgangspunkt er arbejdet med farverne. Udstillingen viser også værker af nogle af de mest toneangivende yngre kunstnere.
Mødested: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1. Kbh Ø.

8. Den Danske Samling
Wilhelm og Henry Hansen samlede på kunst fra de blev gift. De første køb var af danske malere. Den danske samling rummer mesterværker fra Guldalderen op til parrets egen samtid.
Mødested: Ordrupgaard. Vilvordevej 110. Charlottenlund.

9. Bloomsbury
Bloomsburygruppen brød med Victoriatidens normer, og var med sine radikale holdninger og grænseoverskridende livsstil forløbet for vor tids debat om køn, seksuel identitet, kolonialisme og alternative livsformer.
Mødested: Nivaagaard. Gl. Strandvej 2. Nivå.

10. Mine yndlingsbilleder
Alice Fanøe arbejdede som ung kunsthistoriker på museet og er kommet der lige siden. Hun vil tale om en række af de billeder, som hun holder mest af, og som har betydet mest for hende.
Mødested: Statens Museum for Kunst. Sølvgade 48-50. Kbh K.

Værd at vide
Ret til ændringer forbeholdes.

Download program her.

Entréprisen er ikke inkluderet. Dog gives grupperabat. Husk at medbringe tilmeldingsbekræftelse.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Filtrér