- årsager til 2.Verdenskrig og Danmarks Besættelse
Udtrykket Aldrig mere en 9.april blev formuleret efter Befrielsen i maj 1945. Besættelsen i 1940 var kommet som et chok og blev for mange en ydmygende oplevelse. Men hvad skulle man have gjort i 1940?
Foredraget vil gøre rede for baggrunden for 2.Verdenskrig og herunder diskutere den danske forsvars- og sikkerhedspolitik efter nederlaget i 1864.
Da den britiske ambassadør den 9.april 1940 måtte forlade Danmark, udtalte han skuffelse over, at danskerne ikke havde kæmpet, men tilføjede, at det er briternes... "opgave at anvende alle midler, vi har til rådighed, for at forsikre danskerne om, at vi ikke bærer nag til dem på grund af, hvad der er hændt. Tværtimod må vi vise sympati for dem og den hårde skæbne, der nu har ramt dem."
Churchill var igennem hele krigen klar over, at danskerne hørte til den vest-allierede verden, men ikke kunne stille noget op overfor den tyske krigsmaskine. Danmark var, sagde Churchill, som en kanariefugl i en rovfugls kløer.
Besættelsestiden medførte en total ændring af Danmarks situation i efterkrigstiden med internationalisering af økonomien og af sikkerhedspolitikken.
Dette foredrag er en del af vores fredagshøjskole. Du har mulighed for at købe adgang til hele foredragsrækken med rabat – læs mere her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 26.09.2025 | 10:00-12:00 | Kasernen, Sønderborg | Jørn Buch |
Foredragsholder, historiker og forfatter med speciale i Sønderjylland, dansk identitet og europæiske mindretal.