Skip to content
Foredraget med pop og sjæl hos FOF Sønderjylland

Med pop og sjæl

Tag med på en underholdende og musikalsk rejse gennem popmusikkens guldalder, når vi bevæger os fra den blide Giro 413-stemning i 1950’erne til rockens og ungdomskulturens eksplosive gennembrud.

Foredraget dykker ned i de kulturelle strømninger, der fulgte med navne som Bill Haley, Elvis Presley, Little Richard og ikke mindst The Beatles. Vi ser på rockens indtog i Storbritannien, The British Invasion – da de engelske grupper indtog USA, smagsdommernes forvirring, og teenagernes opståen – alt sammen fortalt med varme, humor og blik for samtidens store skift.

Undervejs krydres fortællingen med billeder, lydklip, anekdoter og citater. Du hører om Radio Mercur, Statsradiofonien, Dansktoppen og det musikalske kulturchok, der splittede generationerne – men også forenede verden i toner og rytmer.

En nostalgisk, oplysende og ikke mindst medrivende oplevelse for alle med interesse i musik, kultur og samfundshistorie.

Dette foredrag er en del af vores fredagshøjskole. Du har mulighed for at købe adgang til hele foredragsrækken med rabat – læs mere her.

Information

  • Dato 03.10.2025-03.10.2025
  • Adresse Kulturhuset Bispen, Haderslev
    Bispebroen 3
    6100 Haderslev
  • Lokale Månen
  • Bemærkninger Ved foredrag er tilmeldingen bindende med det samme, og billetprisen kan ikke refunderes. Ved betaling modtager du en kvittering, der gælder som din billet. Du behøver ikke at printe billetten. Der er ikke nummererede pladser, det er først til mølle, men der er gode pladser til alle. Dørene åbnes en halv time før foredraget starter. Vær opmærksom på at dette foredrag er en del af Fredagshøjskolen.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 03.10.2025 13:00-15:00 Kulturhuset Bispen, Haderslev Alex Bødiker

Alex Bødiker