Oldtidens Egypten har i århundreder fascineret verden med sine monumentale pyramider, majestætiske templer og mystiske hieroglyffer. I dette foredrag får du en introduktion til faraonernes land og den mere end 5000 år lange kulturhistorie, der har formet civilisationen ved Nilens bredder.
Vi dykker ned i de perioder, hvor Egypten var på sit højeste – med stormagter, ekspansion og imponerende arkitektur – og ser samtidig på den afgørende betydning, som fundet af Rosetta-stenen og afkodningen af hieroglyfferne har haft for vores forståelse af denne oldtidskultur. Foredraget vil også berøre danskernes bidrag til udforskningen af Egypten og dechifreringen af dets skrift.
En spændende og oplysende introduktion til en af verdenshistoriens mest ikoniske civilisationer.
Dette foredrag er en del af vores fredagshøjskole. Du har mulighed for at købe adgang til hele foredragsrækken med rabat – læs mere her.