Skip to content

Administrationen holder ferielukket, men hjemmesiden er åben for tilmeldinger hele sommeren. Har du spørgsmål er du velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk, den bliver besvaret hurtigst muligt efter ferien. Telefonen åbner igen onsdag d. 6. august kl. 10. God sommer!

Tilmeld nyhedsbrev
madlavning for mænd hos FOF Sønderborg

Madlavning for mænd

- sund hverdagsmad og hyggeligt samvær

Kom og vær med til at lave lækker hverdagsmad i køkkenet på Købmandsgården sammen med andre mænd - og mig!

Køkkenet er handicapvenligt indrettet, der er en rampe ved døren, så derfor er det også muligt at deltage på holdet, hvis man fx er gangbesværet. 

Planen er, at vi hver gang laver tre retter sund hverdagsmad af friske råvarer, som vi spiser sammen. Man snakker så godt sammen over en god omgang mad, og her er der plads til både gode grin og gode snakke.

Opskrifterne er lige til at gå til, hvad enten du er ny i køkkenet eller har lidt erfaring med dig.

Trænger din hverdagsmad til et løft, og vil du gerne tilbringe en aften i godt selskab med andre mænd, og mig, så grib chancen her.

Der må påregnes udgifter til råvarer på ca. 45-50 kr. pr. gang.
Kopiudgifter må påregnes, men man kan også udskrive opskrifterne selv.

Medbring: Forklæde, viskestykke, karklud og evt. egne knive.

 

Information

  • Dato 09.09.2025-02.12.2025
  • Adresse Købmandsgården/Bülow Sdbg.
    Palmose 14
    6400 Sønderborg
  • Lokale Køkken
  • Bemærkninger Råvarer er som udgangspunkt ikke indregnet i kursusprisen. Denne vil derfor skulle afregnes direkte med underviseren efter hver mødegang. Så vidt muligt oplyser vi om forventet udgift til råvarer på vores hjemmeside. Er den ikke oplyst, er du velkommen til at kontakte os. Det kan være en god idé at medbringe et forklæde til vores madlavningskurser.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 09.09.2025 17:30-21:00 Købmandsgården/Bülow Sdbg. Mette Juhl Petersen
2 Tirsdag 07.10.2025 17:30-21:00 Købmandsgården/Bülow Sdbg. Mette Juhl Petersen
3 Tirsdag 04.11.2025 17:30-21:00 Købmandsgården/Bülow Sdbg. Mette Juhl Petersen
Se alle Se færre
Mette Juhl Petersen underviser i plantebaseret kost hos FOF Sønderborg

Mette Juhl Petersen

Oprindelig er jeg uddannet beklædningshåndværker med speciale i kjoleskrædderi, og faglærer indenfor beklædningsområdet. 
Senere har jeg uddannet mig til folkeskolelærer og skolebibliotekar. Nu har jeg sluppet Folkeskolen og underviser bl.a senhjerneskadede voksne i sund mad med én hånd, udover at jeg har forskellige hold hos FOF. Mit interesseområde spænder lige fra at være i køkkenet og få inspiration til plantebaseret mad, til det at arbejde med selvforsyning i det små, både i teori og i praksis.
Jeg bor på Broagerland , hvor det, der startede som dyrkning af grønt i en almindelig lille landbohave da vi flyttede herud for 16 år siden,  kom til også at omfatte en jordlod på naboens mark, og over årene har udviklet sig til at have fokus på en højere grad af selvforsyning.  
Jeg er så heldig at være både kone, mor, svigermor, farmor og mormor til en voksende flok af madglade mennesker i mit liv..
Have har jeg haft, i skiftende omfang, lige siden jeg var barn.
At dyrke jorden betyder meget for mig og det er specielt nogle af de gamle frøsorter, der interesserer mig,  jeg er ivrig Frøsamler i foreningen Frøsamlerne, der bevarer gamle danske sorter. Og det kan jeg så fortælle meget mere om i et par timer eller mere!
Alt det jeg dyrker ender i vores køkken, hvor der koges, syltes, henkoges, fermenteres, tørres mm. så vores husholdning er så selvforsynende som muligt, dels det er vigtigt for mig dels at vide hvad det er vi putter i munden, dels er jeg optaget af hvordan de gamle sorter igen kan finde anvendelse i en moderne husholdning. Det gælder f.eks.tørreærter og –bønner, som kan dyrkes lokalt.
I køkkenet har jeg opholdt mig siden jeg var barn, hvor jeg har kigget min mormor og min mor over skuldrene. Som voksen har jeg arbejdet i forskellige køkkener, og madglæden er et vigtigt omdrejningspunkt, også når vi mødes i familien. Det er altid godt at samles omkring et måltid mad, både med nogle man kender og nogle, som man lige har mødt !
Jeg er nysgerrig af natur, og optaget af naturen, hvilket afspejles i mine fritidsinteresser, som spænder fra alt fra plantefarvning af garn, farvet med planter der ofte er indsamlet på mine gåture, til læsning af faglitteratur om havebrug.
Min viden og nysgerrighed deler jeg gerne med andre, også dig, uanset om det handler om mad, have eller noget helt andet. Og det uanset om du er begynder og uerfaren indenfor området, eller er ligeså nørdet, og erfaren,  som mig!