Skip to content

Julebag - traditioner med et twist

Julebag - traditioner med et twist

Elsker du duften af julekrydderier og smagen af friskbagte småkager? Kom i julestemning hos FOF Sønderjylland, hvor du kan bage klassiske og moderne julesmåkager i hyggeligt selskab – og tage både opskrifter og smagsprøver med hjem. 

Bag dine egne julesmåkager 

Hjemmebagte, sprøde smørbagte småkager smager bare bedst. På dette kursus får du mulighed for at bage lækre julesmåkager og andet julebag sammen med andre bageglade deltagere. Undervejs deler underviseren opskrifter, teknikker og tips, så du kan gentage succeserne hjemme i dit eget køkken. 

Vi bager både traditionelle julesmåkager og nyere varianter med spændende og utraditionelle ingredienser – blandt andet ærtemel – som giver en ny og spændende smag til julens klassikere. 

En hyggelig og velsmagende dag 

Kurset er for alle, der elsker duften af jul og glæden ved at bage. Tag forklædet på, og få en dag fyldt med hygge, inspiration og lækre smagsoplevelser. 
 
Medbring:  
Forklæde, kagerulle, og gerne udstiksforme, hvis du har nogle liggende, samt kagedåser/bøtter.
 
Materialer: 
Der må forventes udgifter til råvarer på ca. 75 kr. der afregnes direkte med underviseren.