- for demensramte og pårørende
MediYoga er et roligt yoga program, hvor vi arbejder med blide stræk og øvelser kombineret med vejrtrækning, meditation og afspænding. Åndedrættet er kernen i MediYoga og hjælper med at skabe indre ro og balance – både fysisk og mentalt. Øvelserne tilpasses deltagerne, og alle kan være med, uanset erfaring eller fysiske begrænsninger.
I Samtale Caféen er der plads til nærvær og fællesskab. Her kan du mødes med andre i samme situation over en kop kaffe og få en god snak. Du har også mulighed for at få oplæst dagens avis eller en relevant bog, og hvis du har brug for det, tilbyder Vibeke – vores demenskonsulent – individuelle samtaler. Der er desuden mulighed for en kort gåtur i nærområdet, hvis du har lyst.
Har du spørgsmål eller brug for en snak? Du er altid velkommen til at kontakte os.
OBS:
Prisen dækker to personer - den demensramte og deres ægtefælle/samlever/primære omsorgsperson.
Yogaen foregår i to hold med demensramte på det ene og ledsagere på det andet.
Medbring:Yogamåtte og et tæppe.
