Skip to content

Administrationen holder ferielukket, men hjemmesiden er åben for tilmeldinger hele sommeren. Har du spørgsmål er du velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk, den bliver besvaret hurtigst muligt efter ferien. Telefonen åbner igen onsdag d. 6. august kl. 10. God sommer!

Tilmeld nyhedsbrev
Hensyntagende træning hos FOF

Pilates - hensyntagende

Pilates er en række øvelser, sat i system af Joseph Pilates. Øvelserne foregår som udgangspunkt fra liggende og siddende på måtter. 
Øvelserne tager udgangspunkt i den klassiske pilates, men tilpasses løbende den enkelte.

Alle øvelserne kan gøres mindre og tilpasses den enkeltes behov, hvor fokus er, at der opnås mere stabilitet omkring led – og en stærkere og mere bevægelig krop.
Fokus er på hofter og ryg/skuldre, men selv fødderne er der øvelser for - som igen kan tilpasses.
Det er få, men præcist udførte øvelser, som gentages i det omfang man kan - men aldrig over 8-10 gentagelser.
Der vil samtidigt blive brugt hjælpemidler, som elastikker og andet, der kan assistere i, at alle får så god en træning som muligt.
 
Skulle der være behov for at stå eller sidde på en stol, så er det muligt.

 

Information

  • Dato 12.09.2025-21.11.2025
  • Adresse FOF, Kasernen, Sønderborg
    Gerlachsgade 5C, 5
    6400 Sønderborg
  • Lokale 519 - Bevægelse 3
  • Bemærkninger Vær opmærksom på, at du på flere af vores bevægelseshold selv skal medbringe yogamåtte, og hvad der ellers er relevant udstyr for det pågældende hold. Yderligere information på vores hjemmeside. I de fleste af vores bevægelseslokaler i Foreningshuset Sønderborg Kaserne, har du mulighed for at låne yogamåtte, tæppe, klodser og elastikker. Kontakt din underviser, hvis du er i tvivl om, hvad du selv skal medbringe. Hensyntagende hold er tilrettelagt, så der tages ekstra hensyn til den enkeltes særlige behov. Holdene gennemføres med max syv deltagere. Der er ikke krav om lægeerklæring, men ved tilmelding bekræfter du, at du er ’handicappet i forhold til emnet’, dvs. du ville ikke kunne deltage på et alment hold inden for samme emne. Ved tilmelding og betaling til dette hold, bekræfter du, at du deltager i hensyntagende undervisning.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 12.09.2025 07:45-08:45 FOF, Kasernen, Sønderborg Martin Odmand Jørgensen
2 Fredag 19.09.2025 07:45-08:45 FOF, Kasernen, Sønderborg Martin Odmand Jørgensen
3 Fredag 26.09.2025 07:45-08:45 FOF, Kasernen, Sønderborg Martin Odmand Jørgensen
Se alle Se færre
Martin Odmand Jørgensen underviser pilates og naturtræning i FOF Sønderborg og FOF Aabenraa

Martin Odmand Jørgensen

Jeg har på min egen krop oplevet, hvordan naturlige bevægelser i træningen giver meget mere end fx mange fitnessrutiner og nyere standarder. Jeg er meget imponeret over, hvordan man tidligere har trænet og bevæget sig. Rundt omkring i verden er der folk, der arbejder netop med det at bruge sin egen krop, bevæge den, som den var ment til og dermed bevare livskraften. Men med mindre man selv er meget opsøgende, så finder man sjældent trænere, der kan gøre det.

Samtidigt finder man jo tilbage til naturen, da den giver noget både fysisk, men også psykisk, begge dele vil jeg gerne have ind i træningen. 

Jeg er opmærksom på, at alle får en god træning og gerne med godt humør.