Skip to content
FOF Sønderjylland Varmtvandsundervisning Martin Odmand Joergensen

Varmtvandsundervisning - sommer

Træning i varmtvandsbassin er gavnligt for kroppen på mange måder. I det varme vand er træningen ikke lige så fysisk anstrengende som på land, hvorved dine led skånes.

Desuden udvikles din balance, dit hjerte og kredsløb styrkes, og spændte muskler løsnes. Desuden virker det varme vand smertelindrende og giver en større bevægelsesfrihed.

Du skal være selvhjulpen for at kunne deltage på vores hold.

Vanddybden på Gigthospitalet er fra 125-159 cm.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 19.05.2025 07:25-08:05 Dansk Gigthospital, Sønderborg Barbara Skovbo Lott
2 Mandag 26.05.2025 07:25-08:05 Dansk Gigthospital, Sønderborg Barbara Skovbo Lott
3 Mandag 02.06.2025 07:25-08:05 Dansk Gigthospital, Sønderborg Barbara Skovbo Lott
Se alle Se færre

Barbara Skovbo Lott

Motion og bevægelse har altid været min store passion. Det inspirerer mig dybt at arbejde med mennesker af alle baggrunde og jeg føler en stor glæde i at observere, hvordan bevægelse/motion, vandets kraft, naturens ro og fællesskabets energi kan opløfte både krop og sind.
Med min interesse for bevægeapparatet og en baggrund som uddannet lægesekretær dedikerer jeg mig til at optimere bevægeapparatet hos mennesker i alle aldre. Dette kombineres med en bred vifte af kurser og uddannelser gennem årene, herunder:
Fit for Forebyggelse og Folkesygdomme
Fitnessinstruktør og rygestopinstruktør
Livsstilssamtaler: 'Den motiverende samtale' og 'Guidet egen beslutning'
Øget kvalitet i behandling af patienter med astma og KOL

I min tilgang til træning prioriterer jeg altid, at vi har det sjovt og at fællesskabet er i centrum. Jeg lægger stor vægt på at tilpasse træningen til den enkeltes behov og evt. bevægelsesmæssige begrænsninger, så alle kan være med og føle sig inkluderet. Det er min mission at skabe et rum, hvor motion og samvær går hånd i hånd for at styrke både krop og sind.