Skip to content
Spansk for nybegyndere
Hola. Vil du gerne lære spansk helt fra bunden?
Dette kursus i spansk for nybegyndere er for dig, der hverken kender grammatikken eller kan tale sproget – men som er nysgerrig på at lære!
Du bliver introduceret til basal kommunikation på spansk og lærer at opbygge enkle sætninger og bøje de mest almindelige verber.
I løbet af kurset vil du:
Opnå et grundlæggende kendskab til spansk sprog og grammatik
Kunne formulere korte, simple sætninger
Få redskaber til at forstå og læse lette, spanske tekster
Træne udtale og samtale i trygge rammer
Vi arbejder med både lærebogen "Buena Idea 1" og arbejdsopgaver og lægger vægt på aktiv deltagelse i par og små grupper. For at få det bedste udbytte, forventes det, at du øver dig lidt mellem undervisningsgangene.
Du behøver ingen forkundskaber – kun lysten til at lære et nyt sprog og bruge det i praksis.