Skip to content
FOF Sønderjylland Katja Dyrberg tofarvet dobbeltstrik

Tofarvet dobbeltstrik

Dobbeltstrik er en teknik, hvor der både strikkes en retside og en vrangside på samme tid.
Både ret- og vrangsiden vil fremstå som glatstrik, men mønsteret i diagrammet vil dog have have hver sin bund- og mønsterfarver på henholdsvis ret- og vrangsiden, modsat af  hinanden.

Undervisningen vil bestå af en indføring i opslag i to farver, dobbeltstrik, dominans og tofarvet dobbeltstrik.

Du vil få udleveret et kompendie.

Du skal selv medbringe:
strikkepinde  (4-6 mm rundpind) og garn (gerne to farver med stor kontrast og gerne i en kvalitet der  passer til pind 4-5 fx Peru).

Der kræves blot, at du kan strikke ret og vrang for at deltage. Du behøver ikke have erfaring  med at strikke med to farver på samme tid eller med dobbeltstrik.

Information

  • Dato 14.06.2025-14.06.2025
  • Adresse Multikulturhuset/FOF Sønderjylland
  • Lokale Nærmere info tilgår
  • Bemærkninger Denne workshop er udbudt af foreningen Garn uden Grænser, hvorfor FOF’s sædvanlige betalingsbetingelser ikke er gældende. Købet er bindende og billetten kan ikke refunderes. Vær opmærksom på, at du skal have armbånd for at kunne deltage i Strikkefestivalens aktiviteter. Læs mere på www.garnudengraenser.dk.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.06.2025 14:00-17:00 Multikulturhuset/FOF Sønderjylland Katja Dyrberg
Katja Dyrberg

Katja Dyrberg

Popknit er moderne strikkeopskrifter med et twist: Rocking Knitwear Design. Bag Popknit står Katja Dyrberg, som designer og strikker alle opskrifterne. Katjas designs er kendetegnet ved et popinspireret farveunivers med fokus på pasteller og pang, strukturstrik på store og små pinde samt spændende og nye konstruktioner.
Med en baggrund som strikker gennem mere end 35 år, en Bachelor i håndarbejde og en folkeskolelærerkarriere på 15 år bag sig er fagligheden på plads både når det kommer til udregninger, tilskæring og formidling.
 “Udgangspunktet for et nyt design er ofte min uslukkelig tørst efter at lære noget nyt; bruge en ny garntype, prøve en ny farvekombination, udfordre den gængse sweaterkonstruktion eller lære en ny teknik at kende- og jeg elsker at dele denne læring med andre.”