En funktionel sensommernat – bevægelse, bål og leg under stjernerne
Oplev en aften med funktionel træning i naturens egen træningssal – med flammernes skær og nattens lyde omkring os. Vi laver serier af øvelser med inspiration fra Pilates, Animal Flow (dyreinspirerede bevægelser) og træning med træningskøller – her endda med lys, så bevægelserne tegner mønstre i mørket.
Du får en fornemmelse af, hvordan kroppen kan bruges legende og naturligt – uden maskiner og avanceret udstyr. Her handler det ikke om at tælle kalorier, men om at mærke kroppen og genopdage glæden ved bevægelse, som da vi var børn.
Alle kan være med, hvis du kan kravle og rejse dig fra jorden igen. Øvelserne tilpasses, så både begyndere og øvede kan få noget med hjem – både i kroppen og i sindet.
Efter træningen samles vi om bålet, lytter til natten og nyder fællesskabet, en kop varm kakao og en kiks
Tag tøj på, du kan bevæge dig i og som passer til vejret – vi træner under åben himmel.
Arrangementet er en del af Friluftsrådets landsdækkende initiativ Nat i naturen 2025. Lær mere her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 06.09.2025 | 20:00-23:00 | Alssund Børne- og Ungdomscenter | Martin Odmand Jørgensen |
Jeg har på min egen krop oplevet, hvordan naturlige bevægelser i træningen giver meget mere end fx mange fitnessrutiner og nyere standarder. Jeg er meget imponeret over, hvordan man tidligere har trænet og bevæget sig. Rundt omkring i verden er der folk, der arbejder netop med det at bruge sin egen krop, bevæge den, som den var ment til og dermed bevare livskraften. Men med mindre man selv er meget opsøgende, så finder man sjældent trænere, der kan gøre det.
Samtidigt finder man jo tilbage til naturen, da den giver noget både fysisk, men også psykisk, begge dele vil jeg gerne have ind i træningen.
Jeg er opmærksom på, at alle får en god træning og gerne med godt humør.