Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
skov med fof poser

Træk stikket FRA HVERDAGEN og kom ud i naturen

Træk stikket FRA HVERDAGEN og kom ud i naturen

Træk stikket FRA HVERDAGEN og kom ud i naturen

 

EFTER EN LANG PERIODE MED NEDLUKNING I 2020, HVOR DET ENESTE, DER HAVDE DØGNÅBENT VAR NATUREN, HAR RIGTIG MANGE FÅET SMAG FOR FRILUFTSLIVET!

Gåture kan hurtig blive kedelige, men hos FOF har vi rigtig mange forskellige måder at bruge naturen på, lige fra shelterture med fokus på afstresning og mindfulness til hyggelige familieture, hvor I kan lave alverdens slags mad over bål.

Kernen for vores outdoorundervisere er den totale afslapning.

 

WILLI SQUINDO, 54 ÅR: friluftsvejleder og opvokset i Schweiz med vandrestøvlerne på.

STINE HESSELLUND, 41 ÅR: naturterapeut, mindfullness instruktør, naturbaseret psykoterapeut, DGI gåvært, pædagog og selvstændig ved StinesTerapi.

IVONNE LINDAHL PEDERSEN, 41 ÅR: Master Coach, Neurolingvistisk psykoterapeut, grunduddannelse i Naturterapi, og Professions bachelor i Ernæring & Sundhed med speciale i fysisk aktivitet.

 

SIG NEJ TIL STRESS – TAG UD I NATUREN

”Naturen er god til at minde os om, at vi skal passe på os selv, helt ned i basale ting som at spise, drikke og holde sig varm. Det kan vi godt glemme i en travl hverdag. Så vælger vi at ignorere kroppens signaler og det kan være farlig” fortæller Stine. Lige præcis det med at give sig selv tid, er vigtigt. Derfor afholder Stine stop-op weekender, med tid til at sidde om bålet og reflektere over, hvor man er i sit liv og om der er noget der skal justeres.

 

For Willi, der tager sine kursister med på shelterture og laver mad over bål, er der stor enighed. Naturen giver ro i sindet og afstresning fra hverdagen. ”I mit sidste job kunne jeg mærke hver dag, at jeg bare skulle ud, så jeg kunne få tømt hovedet og lagt arbejdet bag mig. Da mine børn så blev store, fik jeg en mulighed: Enten kunne jeg rejse i et halvt år og komme tilbage i samme mølle, eller tage uddannelsen her og skifte spor permanent,” fortæller Willi, om sit skift til friluftsvejleder.

 

DET VIGTIGE ER MÅDEN VI BRUGER NATUREN PÅ

For Ivonne er naturen en god ramme for velvære. Selv er hun opvokset i naturen som spejder, så for hende er det helt naturligt at søge mod det grønne og naturelementerne, når hun mangler overskud. Dog understreger hun, at man hverken behøver tage ud på en længere vandretur eller finde en svensk skov uden menneskelige elementer, for det handler om måden vi er i naturen på.

”Det behøver ikke være mere end 5 minutter. Du kan bare bruge det, der er lige omkring dig, om det er en park eller en skov i nærheden. Det vigtige er, at vi er til stede og slipper kontrollen med, at skulle have noget bestemt ud af det.”

GIV SLIP OG TAG ET BAD I SANSERNE

Det er vigtigt for Ivonne at give sine kursister nogle redskaber til at tage ud i naturen på egen hånd, og lære dem at give slip. ”Mange lever i et alt for højt gear og er fokuserede på nogle bestemte ting, så de lægger f.eks. ikke mærke til den fugl der synger eller at solen skinner. Men når vi er opmærksom på det omkring os så er vi mere frie i vores tankegang,” fortæller Ivonne. Netop det at have tid til at fordybe sig er også noget, der er vigtigt for Stine.

”Når vi skræller alt fra, både sociale medier og hverdagens gøremål, er der rig plads til refleksion og til at bade i sanserne. Det er noget, der giver ro i krop og sjæl,” afslutter Stine og understreger, at det langt fra handler om at komme ud og forbrænde kalorier, men nærmere at mærke roen i nuet.

 

Ønsker du selv at fordybe dig mere i naturen, så find aktuelle tilbud for dig lige her:

For dig i Horsens.

For dig i Hedensted.

For dig i  Vejle.

For dig i Billund.