Skip to content

Pilates

Pilates

Holdet Pilates er for alle, om du er nybegynder eller øvet.
Pilates er en skånsom og effektiv træningsform, hvor man primært bruger sin egen kropsvægt som belastning gennem bestemte øvelser på måtte.
På holdet kommer vi til at arbejde med grundprincipperne indenfor pilates for at opnå en effektiv træning. Der vil være fokus på stabilitet, mobilitet, kvalitet, kropsbevidsthed samt brugen af vejrtrækning i øvelserne.

Ved at dyrke pilates kan man træne sig til en mere optimal holdning og få styrket de underspændte muskler og afspændt de overspændte muskler, som kan være medvirkende til dårlig holdning. Pilates kan derfor også være hensigtsmæssig til at afhjælpe muskelsmerter i ryg og nakke.
 
Praktisk:
Medbring egen måtte og evt. en pude eller et tæppe til at kunne støtte under hovedet.