Skip to content

Fyraftensmøde med Morten Pape

Fyraftensmøde med Morten Pape

I samarbejde med Brøndby bibliotekerne inviterer vi til fyraftensmøde med den anmelderroste og prisvindende forfatter Morten Pape. Morten Pape debuterede i 2015 med romanen Planen, der bygger på hans egen opvækst i Urbanplanen, og i 2018 udkom hans anden roman Guds Bedste Børn fra samme miljø. I foredraget tager Morten Pape udgangspunkt i sin seneste bog I ruiner, der afslutter Amager-trilogien, der handler om tab, ødelæggelse, hævn og tilgivelse, og bevæger sig fra Amagerbankens krak, tilbage til folkemordet i Rwanda og frem til De Gule Vestes oprør i Paris. Vi følger hændelserne igennem Amalie, som vokser op i en middelklassefamilie, der mister alt efter deres investering i Amagerbanken og går i opløsning. Morten Pape har allerede høstet flere priser: Bogforums Debutantpris (2015), DR Romanprisen (2019) og Politikens Litteraturpris (2021).