Suppler din træning med yoga og optimer din restitution, hvad enten du er triatlet, cykelrytter eller løber.
Yoga kan desuden minimere risikoen for overbelastninger og skader samt genoprette balancen i kroppen efter ensidige træningspas. Samtidig kan yoga forbedre din mobilitet, koordination og teknik og dermed styrke din præstationsevne, når det virkelig gælder.
Yoga for løbere er yoga i øjenhøjde med plads til stive hofter og stramme hasemuskler. Øvelserne tilpasses dit individuelle niveau, og du behøver derfor ikke at have kendskab til yoga.