Vi lever i en tid, hvor Europas fremtid formes hurtigere, end vi kan nå at følge med. I 2025 står vi midt i et globalt magtopgør, hvor stormagter som USA, Kina og Rusland, nye teknologiske giganter og ustabile internationale alliancer sætter rammerne for, hvordan vores kontinent kan udvikle sig. I de seneste 10 år har verdens udvikling accelereret med kolossal hast, og Europas skæbne står nu midt i en magtkamp præget af figurer som Trump, Musk, Putin og Xi Jinping.
Clement Kjersgaard, en af Danmarks mest markante samfundsdebattører, giver i dette foredrag sit bud på, hvor Europa er på vej hen – og hvad det betyder for os alle. Med erfaring fra studier i Hong Kong og Oxford, værtsroller på DR’s store samfundsprogrammer og som stifter af nyhedsmagasinet RÆSON, har Clement et unikt afsæt til at analysere Europas politiske og økonomiske landskab.
Foredraget tager afsæt i de mest presserende spørgsmål lige nu:
Clement belyser både de styrker, vi kan bygge på, og de svagheder, der kan blive vores akilleshæl. Han udfordrer sit publikum til at tænke over, hvilke valg vi – som borgere, vælgere og europæere – står overfor i de kommende år.
Forbered dig på en aften med skarpe analyser, uventede perspektiver og en levende debat om, hvilken vej vi ønsker, at Europa skal gå.
Clement (f. 1975) var 11 år gammel, da han grundlagde en lokalradio, 17, da han tog til Hong Kong for blive student og 18, da han startede på universitetet i Oxford. Han har dækket USA indgående – bl.a. i en lang række tv-programmer, bøger, og artikler. I år er det 20 år siden, han debuterede som tv-vært på DR (hvor han pt. arbejder på bl.a. flagskibene Debatten og Deadline), efter i 2002 at have lanceret nyhedsmagasinet RÆSON (se bl.a. www.raeson.dk og www.kjersgaard.com).
Foto: Tommy Frost