Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.

Imran Rashid holder foredrag hos FOF København

SLUK – kunsten at overleve i en digitaliseret verden

SLUK – kunsten at overleve i en digitaliseret verden

Mød speciallæge, tidligere innovationschef og forfatter Imran Rashid, som blev landskendt tidligere på året med sit borgerforslag »Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!«, som på rekordtid opnåede de magiske 50.000 stemmer.

Denne aften i Bibliografen stiller Imran Rashid skarpt på, hvordan digitaliseringen helt konkret påvirker mennesker, og hvad det egentlig betyder for vores fysiske og mentale sundhed, når vi tjekker vores telefoner op imod 150 gange dagligt og konstant skal bearbejde enorme mængder digital information.

Han gennemgår de forudsætninger, der er vigtige at kende til, hvis man vil forstå, hvordan digitaliseringen påvirker os, samt hvad der skal til for, at vi kan genvinde en større del af kontrollen over vores liv.

Du får som publikum rig lejlighed til at stille spørgsmål til Imran Rashid.

Om Imran Rashid

Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin og er tidligere innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet. Imran Rashids foredrag kendetegnes af høj faglighed, og Imrans store interesse og forståelse for mulighederne ved den digitale udvikling kan ikke undgå at smitte af på deltagerne. Særligt interesserer Imran Rashid sig for, hvordan den moderne teknologi påvirker vores fysiske og mentale sundhed.

Imran Rashid har skrevet bøgerne »SLUK – kunsten at overleve en digital verden« (2017) og »Offline« (2019 – med marketingeksperten Søren Kenner). Imran Rashid har stiftet Center for Sund Digitalisering og desuden startet Kreakassen med sin kone Naomi.


Måske du også er interesseret i...

FOF København har hvert år over 200 foredrag, debatter, talks og koncerter i hele hovedstadsområdet. Emnerne varierer fra højaktuelle politiske debatter, kunstneriske øjenåbnere og naturvidenskabelige landvindinger til personlige historier. Foredragsholderne er altid engagerede og dygtige formidlere.

Hvis du er nysgerrig på vores udbud af kurser, workshops og holdtræning, så er der også rig mulighed for at finde noget, der passer dig. Hver år har vi tusindvis af muligheder at vælge mellem, hvor du kan dygtiggøre dig inden for lige det felt, du er interesseret i. Opdyrk en gammel hobby, lær en ny, kom i form eller find noget at gå til sammen med dem, du holder af. Vi udbyder f.eks. hold i musik, madlavning, motion, it, kommunikation, sprog og kreative kurser. Vores udbud er for alle aldre og livssituationer, så du nemt finder det, der passer dig – uanset om du leder efter hold under din barsel, i dit seniorliv eller noget helt tredje.

Gør som 45.000 andre: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få løbende besked om nye hold, konkurrencer og gratis artikler, opskrifter og undervisernes bedste tips og tricks.

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag