Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).

Ole Bornedal holder foredrag hos FOF København

Nattevagten vender tilbage!

Nattevagten vender tilbage!

I et underholdende, komisk, seriøst og farverigt foredrag med lyd, film og billeder tager Ole Bornedal dig gennem den 29 år lange rejse fra »Nattevagten« (1994) og frem til »Nattevagten 2« (december 2023) i et foredrag om filmen, håndværket, de absolut sære og groteske anekdoter, om vidunderlige og excentriske stjerner og filmfolk – og om tvivl, angst og ambitioner. Et foredrag, der ligesom selve anatomien i Bornedals filmværk – bevæger sig skiftevis mellem underholdning og humor og ganske provokerende seriøsitet.

Nattevagten 2 – Ole Bornedal

Med premiere i december 2023 forsøger Ole Bornedal og holdet bag filmen at genskabe en af nyere dansk spillefilms allerstørste succeser. Det bliver et gensyn med Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Ulf Pilgaard og med prominente skuespillere som Sonja Richter, Paprika Steen, Alex Høegh Andersen og Fanny Bornedal i de øvrige bærende roller.

Da »Nattevagten« havde premiere i 1994, tog filmen på overraskende vis pusten fra sit publikum. Ingen forventede, at en film som »Nattevagten« kunne konkurrere med de skarpeste internationale film indenfor genren – og succesen bragte Bornedal direkte til Hollywood og startede hans karriere med et brag.

Nattevagten – film af Ole Bornedal

Gale oplevelser i Hollywood, det tætte samarbejde med Harvey Weinstein, store projekter og en million oplevelser rigere, har Bornedal sidenhen mest arbejdet i Danmark og med en stribe af succeser bag sig: »Så længe jeg lever«, »Kærlighed på Film«, »1864«, »Jeg er Dina«, »Skyggen i mit Øje« og mange flere film, som har vundet både national og international anerkendelse.

Og nu er Ole Bornedal hjemvendt til »Nattevagten 2« med en livsfarlig ambition: “den farlige 2'er”!

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag