Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i juni, før alle efterårets hold bliver lagt online 21. juni.

Bagekursus hos FOF København

Bagekurser og det søde køkken

Bliv mesterbager eller lav lækre søde sager

Når det gode brød skal være ekstra godt. Vores bagekurser giver dig mulighed for at blive fortrolig med bagekunsten. På vores grundlæggende bagekurser introduceres du til teknikken til bagning af forskellige brødtyper, og du lærer om, hvordan dine valg af ingredienser og bagemetoder påvirker ernæring, sundhed og smag. Du kan også gå skridtet videre og lære om langtidshævning, surdej og simple ælteteknikker, der udvikler brødets smag og konsistens. Eller hvad med at lære, hvordan du bager glutenfri kager?

Kort sagt: bliv en mester til at bage alt fra rugbrød og croissanter til grove hverdagsbrød og saftige brød med knasende skorpe.   

Lidt mere om kager

Til kurserne i det søde køkken lægger vi for en stund kalorietælleren til side. Vi har bl.a. chokoladekurser, hvor du bliver fyldt med viden om temperering og støbning, mens vi arbejder med forskelligt fyld i chokoladerne. Lær også, hvordan du tilbereder søde snacks uden sukker, som du kan spise med god samvittighed.

Se også vores madkurser for børn og familier

Hvor kan jeg tilmelde mig kurserne?

Læs mere om vores kurser i bagning og søde sager nedenfor. Her kan du også tilmelde dig holdene. Kursuserne er i København, Frederiksberg, Kastrup og Kongens Lyngby. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail adm@fofkbh.dk

Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.

Filtrér

madkurser for børn og unge

Køkken i børnehøjde

Lad dit barn få sjove og lærerige oplevelser sammen med andre madglade børn. Børn har en enorm glæde og interesse for madlavning, og her får de lov at dufte, røre, smage og ikke mindst eksperimentere i køkkenet.