Tag med FOF Syd- og Vestsjælland på kulturelle busture og flyrejser i Danmark og Europa hver sæson. Vi tilbyder længere busture over flere dage til spændende lande og byer, og vores kulturrejser planlægges og ledes af erfarne kulturguides og rejseledere. Vores busture og kulturrejser er for dig, der har helt unikke rejseønsker og interesse for historie, kunst, arkitektur, kultur, natur, mad, vin, musik og teater. Du kan tage med på tur fra Slagelse, Korsør, Skælskør, Sorø, Ringsted eller Næstved. FOF Syd- og Vestsjælland er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2449.
I foråret 2026 kan du tage med på to fantastiske ture. En tur til grænselandet mellem Danmark og Tyskland, hvor vi bl.a. skal opleve Flensborg, den blomstrende krokushave i Husum slotspark samt naturfænomenet Sort Sol. Den anden forårstur går til Kalmar og Øland i Sverige. Her skal vi dykke ned i den dansk-svenske historie, opleve særpræget natur og gå på opdagelse i de gamle svenske byer. Tøv ikke med tilmelde dig vores populære ture og rejser.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.