Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 19. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 19. juni.
I dette højaktuelle foredrag fortæller tidligere operativ chef i PET Frank Jensen om, hvordan og hvorfor Danmark er truet af fremmede magters spioner. Rusland og Kina fylder meget i spionagetruslen, hvor særligt Ruslands aggressive udenrigspolitik og invasionen i Ukraine betyder nye spionagetrusler.
Frank Jensen lægger vægt på, hvordan det foregår, og hvordan de fjendtlige efterretningstjenester opererer i Danmark. Han tager fat på spørgsmålene omkring, hvem og hvad der er målene for spionagen, samt hvem der bliver spioner for fremmede magter, og hvordan bliver de det. Han kommer rundt om, hvad man skal passe på, og hvordan man kan sikre sig bedst muligt mod spionerne.
Der er i forbindelse med den russiske invasion i Ukraine opstået nye spionagemål, der skal hjælpe Rusland med at nedkæmpe Ukraine. Hvad er det for mål? Og hvordan kommer Danmark ind i billedet i denne sammenhæng? Hvordan opdager PET de fjendtlige spioner, og hvordan modarbejder man dem?
Frank Jensen giver et anderledes indblik i situationen i Ukraine, når han inddrager arbejdsgangen hos Danmarks hemmeligste tjeneste i sin fortælling.
Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål til Frank Jensen til foredraget.