Den østrigske forfatter Ingeborg Bachmann (1926-1973) slog igennem som lyriker, men hendes fortællerprosa er for litteraturen, hvad Picassos Guernica er for billedkunsten. Hun debuterede i efterkrigstiden, tilhørte Gruppe 47 og havde omskiftelige forhold til Paul Celan og Max Frisch, mens hun flyttede frem og tilbage mellem Østrig, Tyskland og Italien. Hendes roman »Malina« (1961) blev prægende for den tysksprogede feminisme. Forrige år blev den oversat til dansk, hvor den med god grund har vakt opsigt.
Foredraget vil kaste lys over romanen i kontekst af Bachmanns liv og værk.
