Glæd dig - Der kommer snart nye hold på hjemmesiden - Få besked som en af de første når de er klar 📬
Tilmeld nyhedsbrevetGlæd dig - Der kommer snart nye hold på hjemmesiden - Få besked som en af de første når de er klar 📬
Tilmeld nyhedsbrevetLotte Kaa Andersens møde med overgangsalderen var helt uforberedt. Hun forstod ikke, hvad der skete med hende og fortalte hverken sin mand eller bedste veninde om den nedsmeltning, hun oplevede.
Midt i kampens hede besluttede hun sig for at blive klogere på den forandring, hun stod i. Det blev grundlaget for bogen Mit hemmelige liv, som er forfatterens jagt på viden om den overgangsalder og kvindeliv.
Overgangsalderen er en vigtig forandring i kvindelivet. For mange er livsfasen stadig omgærdet af tabu og skam. Blikket på kvinder forandrer sig, når vi bliver ældre, vores rolle på arbejdspladsen og i samfundet bliver en anden. Men hvad er det, der sker med os, hvilken rolle er der til os på den anden side af overgangsalderen, og hvad kan vi gøre for at komme godt igennem?
I foredraget fortæller Lotte om sin bog og om sine samtaler med tolv interessante kvinder og eksperter om søvnløshed, arbejdsliv, familieliv, trivsel, kærlighed, selvbillede, sundhed, sex, hormoner, brystkræft, aldersforskrækkelse og andre midtlivstemaer.
Kom og vær med. Overgangsalderen kalder netop på samtale åbenhed og fællesskab.
Foredraget er et Kolding Talks arrangement.
Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding - med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten - fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 07.10.2025 | 19:00-21:00 | Kolding Teater - Comwell | Lotte Kaa Andersen |
Lotte er vokset op i Svenstrup lidt syd for Aalborg og taler stadig nordjysk i godt selskab. Hun er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet. I dag bor hun i København og arbejder som forfatter og foredragsholder.
Lotte har skrevet fire romaner, heriblandt den succesfulde Hellerup-trilogi, og bidraget til forskellige antologier og medier med essays og kronikker.