Kontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrevKontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrevHelgoland er en frisisk ø. Friserne har levet i Frisland gennem flere årtusinder. Men Frisland er delt i flere områder: Vest-Frisland i det østligste Holland, Øst-frisland i det vestligste Tyskland og endelig Nord-Frisland i Sydslesvig, dvs. den sydligste del af det gamle danske Sønderjylland, hvortil friserne indvandrede omkring 800 e.kr., dvs. i den tidlige Vikingetid. Her bosatte friserne sig på Halligerne eller byggede værfter i marsken på fastlandet.
Friserne blev i Nord-Frisland straks anerkendt af de danske konger, som et særligt område med deres egen frihed og selvstyre efter den såkaldte Spadelandsret. Jyske Lov gjaldt ikke for nord-friserne, som blev anerkendt som Uthland indtil 1864. Helgoland blev afstået til England efter Slaget på Rheden i 1801 og Københavns bombardement i 1807. Men England byttede i 1890 Helgoland med den tyske del af Østafrika, der blev til Kenya - samt den britiske kontrol med Zanzibar.
Foredraget vil gøre rede for Helgolands særlige historie op til vor tid, og for frisernes historie og kultur i dag. Der vil blive påpeget, hvor meget dansk kultur og byggestil i dag er præget af friserne. Foredraget vil også gøre rede for den frisiske selvforståelse i dag, den nord-frisiske befolknings opdeling i de nationale frisere, som siden 1920 har samarbejdet med det danske mindretal, og de tyske frisere, som i dag føler sig som tyskere med en frisisk baggrund.
Dette foredrag er en del af Historisk Højskoles program - se hele efterårs programmet her.
Foredraget er en introduktion til Historisk Højskoles udflugt til Helgoland - men kan sagtens høres som et selvstændigt foredrag.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 08.04.2026 | 14:00-16:30 | Rødding Centret | Jørn Buch |
Lektor Jørn Buch er Cand.phil i historie fra Aarhus Universitet og har været seminarieadjunkt på Haderslev Statsseminarium og lektor i historie og samfundsfag på University College Syddanmark fra 1994 til 2013.
I ca. 10 år var Jørn Buch specialmedarbejder i grænselandsspørgsmål, dansk-tyske relationer og mindretalsforhold i Europa.
Jørn Buch har skrevet bl.a.:
For FOF Sydjylland er Jørn Buch en populær foredragsholder på Historisk Højskole, Mandagshøjskolen og Fredagshøjskolen gennem mange år.