Kontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrevKontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrevBabytummel er en rigtig hyggelig måde at styrke relationen mellem mor/far og baby, og samtidig styrker det dit barns motorik. Gennem leg, bevægelse og berøring stimulerer vi de forskellige basale sanser hos dit barn.
Her er muligheden for at få en uddannet fysioterapeut og tumlastik-instruktør på besøg i jeres mødre- eller forældregruppe. Programmet for lektionerne tilpasses efter børnenes alder og udvikling, samt jeres ønsker. Formålet er at give jer konkrete lege, aktiviteter og øvelser til brug efterfølgende, som styrker barnets sansemotoriske udvikling, samt jeres relation, forældre og barn imellem. Det hele foregår hjemme i jeres vante rammer og med god tid og ro til hver enkelt øvelse, og så der også er tid til at skifte en ble undervejs.
Er der interesse for at opleve glæden ved Babytummel med Martha, så skriv til info@fofsydjylland.dk eller kontakt FOF kontoret og få et tilbud.
Martha er uddannet fysioterapeut fra VIA University College i Århus i 2023. Siden da har hun arbejdet med rehabilitering og genoptræning på et plejehjem i Kolding. Interessen for bevægelse for babyer og børn kommer fra tumleri og babysvømning med sine egne to piger, samt mere end 10 års frivilligt arbejde med børn.