Giv din krop fuld opmærksomhed og skab ro og balance i et belastet nervesystem. Med Fascial Flow® kan du genetablere kontakten til din krop - den kontakt vi ofte mister, hvis nervesystemet er i alarmberedskab.
Ny forskning viser, at bindevævet rummer nerveceller og kommunikerer med nervesystemet. Bindevævet kan blive stift og ophobe affaldsstoffer ved inaktivitet eller et stresset liv, hvilket giver smerter og mindre fleksibilitet. Fascial Flow® er en sansebaseret, dynamisk metode, der aktiverer og vitaliserer bindevæv og nervesystem.
Kurset kan være relevant, hvis du:
Kroppen husker - også det vi ikke selv er bevidst om.
Du guides til at bevæge dig fra et trygt sted i dig og hele tiden lytte til kroppen. Selv mikrobevægelser kan skabe store forandringer og Fascial Flow® øger både fysisk og psykisk velvære.
Du kan opleve:
Vi arbejder både liggende, stående og siddende med bl.a. bolde og elastikker. Alle kan deltage, da øvelserne tilpasses individuelt. Fascial Flow® udbydes ikke på andre aftenskoler i området.
”Den største oplevelse var at finde en metode, Fascial Flow, som kan åbne op for brystkasse og åndedræt. Nu er der er plads i brystet, ingen jernring om brystkassen og mit mellemgulv bevæger sig som en søanemone. Tak.”
- Gitte
”Jeg har fået tro på egen krop og dens styrker, en fremtid med mere kropsbevidsthed, det giver håb. Fascial Flow er kærlighed til krop, sind og nervesystem. Tak.”
- Janett
Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro- og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro- og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.
... i så fald henvises til vores øvrige hold.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 22.10.2025 | 08:30-10:00 | Idrætsbygningen | Ane Friis |
2 | Onsdag 29.10.2025 | 08:30-10:00 | Idrætsbygningen | Ane Friis |
3 | Onsdag 05.11.2025 | 08:30-10:00 | Idrætsbygningen | Ane Friis |
4 | Onsdag 12.11.2025 | 08:30-10:00 | Idrætsbygningen | Ane Friis |
5 | Onsdag 19.11.2025 | 08:30-10:00 | Idrætsbygningen | Ane Friis |
6 | Onsdag 26.11.2025 | 08:30-10:00 | Idrætsbygningen | Ane Friis |
Se alle Se færre |
Jeg har oprindeligt en baggrund som beklædningsdesigner fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har gennem mange år undervist i design. De kriser og udfordringer jeg har mødt i mit liv, har jeg gennem terapi og personligt arbejde forsøgt at forstå mekanismerne bag. I første omgang fordi en skilsmisse krævede, jeg ligesom var nødt til at genopfinde mig selv. Under et uddannelsesforløb som gestaltterapeut, blev jeg lidt tilfældigt introduceret til en bevægelsespraksis, 5Rytmer, som fuldstændig slog benene væk under mig. Det var ligesom at komme hjem og her startede min forelskelse i kropsligt arbejde. Det har ført til flere uddannelser indenfor manuel behandling, åndedræt, samt krop og bevægelse.
Forståelsen af hvordan livshistorier sætter sig helt fysisk i kroppen som spændinger og begrænsninger - og opdagelsen af, hvordan vi med kropsligt arbejde kan nyfortolke de historier, har været drivkraften for mig. Min passion er at guide folk, via kropsligt arbejde, til en tilstand, hvor det er nemmere at være i verden.
Du kan læse mere om mig og mit arbejde på www.bodystory.dk.